Find et billede, Claude har lavet til jer i sidste uge. Træk det ind på claude.com/check-content. Værktøjet er gratis og kræver ikke login. Der er stor sandsynlighed for, at der ikke kommer noget tilbage.
Og her er det ubehagelige: I kan ikke se på det tomme svar, om filen aldrig har haft et mærke, eller om nogen har gemt den én gang undervejs. De to ting ligner hinanden fuldstændig.
Siden 1. september har Claude sat et mærke i ordene
Den 1. september kom Claude Fable 5.1 og Claude Mythos 5.1, og begge sætter et vandmærke i den tekst, de skriver. Anthropic er tydelig på det punkt: mærkningen kræver ingen ændring i, hvordan I sender jeres forespørgsler, eller i, hvordan I håndterer svaret.
Læs den sætning en gang til. Der var ingen indstilling, nogen skulle slå til. Der kom ingen besked til administratoren. Brugte jeres virksomhed en af de to modeller den dag, begyndte teksten at bære et mærke, uden at nogen hos jer besluttede det.
Det gælder modeller, der er kommet den 2. august eller senere. For de ældre modeller skriver Anthropic, at understøttelsen bliver rullet ud i løbet af de kommende måneder, og der er ingen dato på. Så hvis I bruger en model, der er ældre end august, er svaret indtil videre, at I ikke ved det.
Mærkningen gælder i Claude, Claude Code, Claude Cowork, Claude Tag og API'et, og den følger med, uanset om I kalder modellen direkte eller gennem AWS, Google Cloud eller Microsoft Foundry.
Ved siden af det findes en helt anden mekanisme. Et Claude-vandmærke i tekst er én ting. Filer, Claude laver, får noget helt andet: en Content Credentials-mærkning efter C2PA-standarden, altså en lille, kryptografisk signeret note i filens metadata. Det er den note, værktøjet i indledningen læser. De to systemer deler navn i daglig tale og har ellers ikke ret meget til fælles, og forskellen mellem dem er hele grunden til, at den her artikel findes.
Hvor vandmærket sætter sig
Da jeg skrev om mærkningen i august, måtte jeg notere, at Anthropic ikke havde fortalt, præcis hvordan et Claude-vandmærke bliver til. To dage senere gjorde de det.
Mekanismen er enklere, end man skulle tro. Når en sprogmodel skriver, vælger den ord for ord, og undervejs opstår der hele tiden situationer, hvor flere ord ville passe lige godt. Skal der stå "afleveret" eller "indsendt"? "Bad om" eller "efterspurgte"? Normalt lader modellen en tilfældighedsgenerator afgøre det. Den generator har Anthropic skiftet ud med en nøgle, kombineret med de ord, der lige er kommet før. Resultatet er, at valgene ikke længere er tilfældige, men følger et mønster, som Anthropic kan genkende bagefter.
Metoden bygger på en variant af SynthID-Text, som Google DeepMind offentliggjorde i Nature i 2024, og som går tilbage til et forslag fra Scott Aaronson i 2022. Det er altså ikke noget, Anthropic har fundet på selv, og forskningen bag er offentliggjort og ikke lukket inde.
To ting følger af mekanismen.
Den første er beroligende. Mærket lægger sig kun i de valg, hvor flere ord var lige gode. Det betyder, at jeres tekst ikke er blevet ringere, fordi der skulle være plads til et mærke. Ingen har byttet et præcist ord ud med et upræcist.
Den anden er den vigtige. Anthropic beskriver selv, hvad mærket kan bruges til, og de er forsigtige: det er en måde at afgøre, hvor sandsynligt det er, at Claude har været involveret i at skrive teksten. Sandsynlighed. Ikke bevis, og ikke et navn på en forfatter.
En oversættelse fra Claude bærer mærke i hvert ord
Her bliver det konkret for en dansk virksomhed, og det er stedet, hvor de fleste gætter forkert.
Anthropic skriver, at en oversættelse, Claude har lavet, bærer et vandmærke, fordi hvert eneste ord i den er valgt af Claude. Og de skriver, at når Claude læser en tekst igennem, som et menneske har skrevet, så er der næsten intet at sætte mærket i, fordi langt de fleste ord stadig er menneskets.
Sæt de to sætninger ved siden af hinanden, og resultatet vender op og ned på det, folk regner med.
Tag det dokument, jeres folk har lagt mest arbejde i. Det danske, som en person har tænkt og skrevet, og som Claude bagefter har rettet kommaer i. Det bærer knap nok noget mærke. Den engelske udgave, som Claude har oversat, bærer mærke i hvert eneste ord. Samme tanke, samme afsender, samme eftermiddag. Og det vender præcis omvendt.
Og det er som regel den engelske udgave, der forlader huset. Den ligger på hjemmesiden, den er vedhæftet tilbuddet, den er sendt til den udenlandske kunde. Det danske udkast, der viser, at et menneske tænkte det, ligger i en mappe med et navn, ingen kan huske.
Hvor meget mærke der sætter sig, afhænger også af, hvad teksten er. Anthropic beskriver, at det er tyndere i faktatunge passager, hvor færre ord kan skiftes ud, uden at indholdet bliver forkert. I kode er der endnu mindre, af samme grund: når outputtet skal være præcist, er der færre frie valg at lægge et mønster i. Og på korte tekststykker er mærket svært at finde, simpelthen fordi der er færre valg at gå efter.
Til gengæld sidder mærket godt fast i den anden ende. Anthropic beskriver kun de to yderpunkter: retter I let i teksten, forsvinder mærket sandsynligvis ikke helt, og først en fuld omskrivning, hvor hvert ord bliver skiftet ud, får det væk.
Prøv det selv: værktøjet er gratis
Det her er den nye del, og det er den, I kan handle på i dag.
Anthropic har åbnet et værktøj på claude.com/check-content, som tjekker, om en fil bærer Content Credentials fra Claude. Det er gratis, det kræver hverken konto eller login, og filen bliver på jeres egen maskine. Det tager billed-, video- og lydformater op til 100 MB.
Læg mærke til, hvad der står på selve siden: værktøjet tjekker ikke tekst. Claude mærker tekst inde i selve ordvalget, og det er en anden sag.
Indtil videre lyder det nemt. Nu kommer forbeholdet, og det er det, der gør værktøjet svært at bruge til noget.
Værktøjet læser den note, der er hæftet på filen. Det læser ikke filen. Og Content Credentials ligger i filens metadata, altså præcis den del af en fil, der forsvinder ved helt almindelig behandling. Jeg testede det selv i august. Jeg gemte filen, skalerede den og konverterede den til JPEG, og hver gang var filens Content Credentials væk. Testen står i artiklen fra den 12. august, og den holder stadig.
Det betyder, at et tomt svar fra værktøjet er det almindelige svar. En fil, Claude faktisk har lavet, kommer tilbage uden Content Credentials, hvis den er blevet skaleret til hjemmesiden eller kørt gennem et designprogram. Den ligner en fil, Claude aldrig har rørt.
I august skrev jeg, at der ikke fandtes et offentligt værktøj, hverken til jer eller til mig. Det gælder ikke længere for filerne. Det gælder stadig for ordene, og det er den halvdel, der betyder noget.
Listen over dem, der kan læse vandmærket
Anthropics egen begrundelse skal med først, for den er hverken skjult eller urimelig.
De skriver, at de indfører vandmærkning for at overholde AI-forordningen, og de skrev under på EU's kodeks om gennemsigtighed i AI-genereret indhold i juli. Kravene trådte i kraft den 2. august. En udbyder gør her noget, lovgivningen beder den om, og lægger samtidig den underliggende forskning frem.
Så er der den anden ende. Detektionen af tekstvandmærket kører i lukket beta, og Anthropic skriver selv, hvem den er åben for: myndigheder, politi og anklagemyndighed, medier, faktatjekkere, uafhængige forskere, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer i EU. Dertil kommer virksomheder, der selv har en kontrolpligt efter forordningen. Man søger om adgang gennem en formular.
Læs listen igen med jeres egen virksomhed i tankerne. Det er en liste over parter, der kunne finde på at stille spørgsmål til en tekst, I har udgivet. Har I selv en kontrolpligt efter forordningen, er der en dør, og den er værd at undersøge. Har I ikke, er der ingen dør.
Og så er der det, ingen kan gøre noget ved: Anthropic offentliggør hverken fejlrate, mindste tekstlængde eller nøjagtighed for detektionen. Der findes ingen tal. Jeg har ledt efter dem. Ingen uden for adgangslisten kan producere dem, for ingen uden for listen kan køre testen.
Mit synspunkt, og det er her, jeg lander: det mærke, der kan læses, er det, der beviser mindst. Mærket i filen forsvinder, første gang nogen gemmer den, og det siger intet om, hvem der har skrevet noget. Vandmærket i ordene holder gennem redigering og oversættelse, og det er det, I ikke kan komme til.
Et tilbud, en oversættelse og et billede
Prøv skellet af på tre ting, der ligger på jeres eget skrivebord lige nu.
Tilbuddet, Claude har skrevet udkastet til. Det er tekst, og der er ingen Content Credentials at tjekke. Har en person hos jer skrevet det meste, og har Claude rettet igennem, er der næsten intet mærke. Har Claude skrevet det, og har en person rettet let, bærer det mærke, og en let redigering fjerner det sandsynligvis ikke helt. Ingen hos jer kan efterprøve, hvilken af delene der gælder.
Den engelske oversættelse af det. Den er den tungest mærkede tekst, I producerer, fordi hvert ord er Claudes valg. Den er også den udgave, kunden læser, og den, der bliver liggende i kundens indbakke.
Billedet i toppen af tilbuddet. Det er det eneste af de tre, I selv kan tjekke, og svaret er formentlig, at der ikke er noget. Ikke fordi Claude ikke lavede det, men fordi det er blevet gemt siden. Et negativt tjek fortæller jer ikke, hvad I håber, det fortæller.
Tre ting fra samme dokument. Én kan I efterprøve, og det svar er svagt. To kan I ikke efterprøve, og de holder.
Hvem hos jer kan svare, når nogen har læst mærket
Her er det, der bliver tilbage, når man har fjernet alt det, teknikken ikke kan.
En myndighed, en journalist eller en faktatjekker kan aflæse et mærke, som ingen hos jer kan aflæse, på en tekst, I selv har udgivet. Ingen har forbudt jer noget, og ingen har jer i kikkerten. Sådan er adgangen bare fordelt lige nu.
Spørgsmålet, det efterlader, er praktisk og har ikke noget med teknik at gøre. Hvis spørgsmålet kommer udefra om seks måneder: hvem hos jer kan så svare på, om en bestemt tekst kom fra jer, og hvordan den blev til? Ikke hvem der klikkede på godkend. Hvem der læste den, og hvem der kan redegøre for den.
I de fleste mindre virksomheder er svaret, at det kan ingen, fordi ingen har fået opgaven. Problemet er organisatorisk, og der kommer ikke et værktøj, der løser det. Nogen skal have opgaven.
Det er præcis den opgave, en fast aftale dækker på Claude-siden: at der er en, der ved, hvad der er sat op, hvad det skriver, og hvad man svarer, når nogen spørger.
Dokumentet, I sender ud på fredag
På fredag går der et dokument ud af huset. Måske et tilbud, måske en rapport, måske en side til hjemmesiden.
Den engelske udgave af det bærer et mærke i hvert eneste ord, hvis Claude har oversat den. Billedet i toppen mistede sandsynligvis sine Content Credentials, første gang nogen gemte det. Og det danske udkast, hvor en person hos jer faktisk tænkte det hele, ligger et sted, hvor ingen leder.
I kan ikke aflæse nogen af delene. Det kan I lige så godt vide, inden I trykker send.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Værktøjet på claude.com/check-content tager kun filer, og siden siger det selv: det tjekker ikke tekst. Detektion af et Claude-vandmærke i tekst kører i lukket beta og kræver, at man er i en af de kategorier, Anthropic har nævnt.
Det ved ingen udefra endnu. Anthropic siger, at modeller, der er kommet den 2. august eller senere, sætter det, og nævner Fable 5.1 og Mythos 5.1. For de ældre modeller skriver de, at understøttelsen bliver rullet ud i løbet af de kommende måneder, uden at sætte dato på. Det spørgsmål stillede jeg i august, og det er stadig åbent.
Kilderne beskriver ikke en måde at slå den fra på. De siger heller ikke, at det er umuligt. Jeg vil ikke påstå nogen af delene, når Anthropic ikke har skrevet det.
Tværtimod. Hvis det er Claude, der oversætter, bærer den engelske udgave mærke i hvert eneste ord, fordi hvert ord er Claudes valg. En oversættelse er den tungest mærkede tekst, de fleste virksomheder laver.
Der findes ikke et tal. Anthropic beskriver kun de to yderpunkter: let redigering fjerner det sandsynligvis ikke helt, og en fuld omskrivning, hvor hvert ord bliver skiftet ud, fjerner det. Alt derimellem er ubeskrevet, og fraværet af en grænse er i sig selv svaret.
Mindre end almindelig tekst. Mærket lægger sig i valg mellem ord, der er lige gode, og i kode skal outputtet være præcist, så der er færre frie valg at lægge et mønster i.
Måske. Anthropic nævner ud over myndigheder, politi, medier, faktatjekkere, forskere, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund i EU også virksomheder, der selv har en pligt til at efterprøve mærkning efter forordningen. Har I den pligt, kan I søge om adgang via formularen på Anthropics side.
Nej. Underskriften dækker jeres leverandørs egne forpligtelser som udbyder af modellen. Den, der tager modellen i brug og udgiver teksten, er idriftsætter i forordningens forstand og har sine egne forpligtelser. Jeg har skrevet om den opdeling i [artiklen om gennemsigtighedskravene](https://brinvik.com/da/journal/ai-forordningen-gennemsigtighedskrav-2-august-2026).
Kilder
Anthropic, How Claude's text watermark works, 14. august 2026 →
Anthropic Help Center, How Claude marks AI-generated content →
Anthropic, Claude Content Checker →
Claude Platform, release notes, 1. september 2026 →
Dathathri m.fl., Scalable watermarking for identifying large language model outputs, Nature, 2024 →
