ENDASV · soonNO · soon

JOURNAL

Automatisering af arbejdsgange med AI: hvad du skal bygge først

Fjorten arbejdsgange fra Anthropics eget salgsarbejde har ikke det samme starttidspunkt. De har det samme dokument i bunden.

8. september 2026·13 min læsning·AI · arbejdsgange · automatisering · salg · Claude

Hver time. Hver nat. Mandag klokken otte. Minuttet før et møde. Efter hver samtale. Hele dagen, igen og igen. Og fire af de fjorten laver ingenting, før nogen spørger.

Det er fjorten ting, tre medarbejdere hos Anthropic har bygget til deres eget arbejde, sorteret efter hvornår de går i gang. Fem sidder på et fast tidspunkt. Fire venter på en begivenhed. Fire venter på et menneske. Én holder bare øje hele dagen.

Den sortering finder ikke noget mønster. Der er ingen fælles rytme, ingen fælles hyppighed, ikke engang enighed om, om en maskine overhovedet skal gå i gang af sig selv. Hvis I leder efter opskriften i, hvornår tingene kører, er der ingen opskrift.

Den næste sortering finder et mønster med det samme. Den handler ikke om, hvornår noget kører, men om hvad der blev skrevet, før noget som helst kunne køre.

Hvem der byggede, og hvor stor deres uge var

Tre navne og tre meget forskellige uger. Hav dem klar, før vi bruger deres tal til noget.

John Albert er business development rep. Han har omkring hundrede aktive konti ad gangen og skriver selv, at han brugte fem timer om dagen på at svare manuelt på indgående henvendelser. Det er hans eget tal om hans eget arbejde.

Jared Sires kom til Anthropic i 2024 som account executive uden kodeerfaring. Han havde mellem 600 og 700 konti, ti til femten kundesamtaler om dagen, og han arbejdede til klokken ni eller ti om aftenen. Han byggede et program på omkring 4.300 linjer kode.

Adam Ward er marketingmedarbejder og arbejder tæt på salget. Han har ingen kundeportefølje overhovedet. Hans opgave var at samle ugens markedsføringsnyt og sørge for, at hver sælger fik det, der var relevant for netop ham. Det brugte han søndag aften på.

Læg mærke til spændet. Sires har seks gange så mange konti som Albert, og Ward har ingen. Tre forskellige job, og derfor kan deres tal ikke lægges sammen til et gennemsnit, der siger noget om jer. Alle tal i denne artikel er Anthropics egne tal om Anthropics egne medarbejdere, offentliggjort af den virksomhed, der sælger modellen. De kan vise, at et øjeblik gentog sig, og at den, der stod i det, havde målt det. De kan ikke forudsige, hvad I sparer.

Fjorten arbejdsgange vist som rækker med navne og værktøjer, som derefter falder væk, hvorefter rækkerne sorterer sig i grupper efter hvornår de starter
Fjorten arbejdsgange sorteret efter starttidspunkt. Sorteringen deler dem i grupper, men den finder ikke noget fælles mønster.

Og læg mærke til en ting mere, som gælder alle fjorten: der sidder et menneske for enden. Albert skriver, at repræsentanten læser, retter og sender. Sådan er alle fjorten skruet sammen, fra begyndelsen, og ikke som noget nogen lagde ovenpå bagefter.

Tre vandrette bjælker tegnet i samme skala, der viser tre medarbejderes kundeporteføljer: ingen konti, omkring hundrede konti og mellem 600 og 700 konti
De tre porteføljer i samme skala. Forskellen er hele grunden til, at deres tal ikke kan lægges sammen til et gennemsnit.

Regn efter, før I bygger interne AI-værktøjer

Før vi kigger på nogen af dem, er der et regnestykke, som afgør, om et fast tidspunkt overhovedet giver mening hos jer. Det er tre tal, og I kan skaffe dem alle tre selv:

Hvor mange gange om ugen sker det? Hvor mange minutter tager det hver gang? Og hvor stor en del af det er ens hver gang?

De to første tal afgør, om det faste tidspunkt er værd at lægge. Det tredje afgør noget andet og vigtigere, som vi kommer til i afsnittet om, hvad de alle tre skrev først.

Grunden til, at regnestykket skal stå her og ikke til sidst, er, at det ændrer, hvordan I læser resten. Albert kører sin indbakke igennem hver time. Det er 40 kørsler på en arbejdsuge. Med hundrede aktive konti er der noget i indbakken næsten hver gang. Har I fyrre, er der ikke noget hver gang, og så kører de fleste af de fyrre forgæves.

Regnestykket vist som tre felter, der ganges sammen: gange om ugen, minutter hver gang og hvor stor en del der er ens hver gang
Regnestykket med eksempeltal. Tallene er illustrative, og I skal sætte jeres egne ind.

Ingen af de tre kilder regner det stykke ud. De havde aldrig brug for det, fordi deres mængder gjorde svaret indlysende. Det er præcis derfor, det er jeres arbejde og ikke deres. Automatisering af arbejdsgange med AI begynder med de tre tal. Værktøjsvalget kommer langt senere.

Mandag morgen kostede nogen deres søndag

Ward samlede ugens markedsføringsnyt og skrev en briefing til hver enkelt sælger. Søndag aften, hver uge, i hånden.

Det, han byggede, kobler Claude til virksomhedens data, henter sælgerens område fra CRM-systemet og opdateringer fra Slack og skriver en personlig briefing til hver sælger mandag morgen. Han læser og sender. Hver eneste udsendelse bliver arkiveret.

Det her er det øjeblik, der lader sig overføre direkte. Alle virksomheder har en mandag, og i de fleste er der en, der bruger søndag aften eller mandag klokken syv på at samle det, de andre burde vide. Hyppigheden er en gang om ugen, og der er ingen nedre grænse for, hvor stort huset skal være, før opgaven overhovedet giver mening.

Hos jer: hvis nogen laver den samme opsamling hver mandag, uanset om det er til sælgere, til produktion eller til hele huset, så er det ugens billigste kandidat. Ét fast tidspunkt om ugen er det nemmeste at ramme rigtigt, og den, der laver opsamlingen i dag, kan se med det samme, om udkastet er godt nok.

Brug natten

Alberts prospekteringsopgave kører om natten og går hele hans portefølje igennem. Den undersøger hver konto, holder den op mod kriterierne for en god kunde og leverer et kort oplæg, en score og et forslag til, hvordan man bedst griber kontakten an. Han læser dem om morgenen og beslutter, hvem han skriver til.

Natten er den mest oversete mulighed i hele den her historie, og det er det eneste sted, hvor en virksomhed på ti mand og Anthropic står lige. I har lige mange timer, otte til ti, hvor ingen arbejder og ingen venter på svar. Der er ingen nedre grænse her heller, og der er ingen licens, der giver Anthropic flere timer i døgnet end jer.

Et døgn vist som et bånd, hvor arbejdstimerne er tætpakkede og nattetimerne er tomme, hvorefter det tomme bånd fyldes ud
Vinduet om natten er det eneste sted i historien, hvor en lille virksomhed og Anthropic har lige meget at gøre godt med.

Hos jer: fyrre konti, læst ordentligt igennem én gang om ugen, om natten, giver formentlig mere end 600, der bliver skimmet. Det er en anden opgave end deres, og kilderne kunne ikke stille den, fordi deres mængder aldrig tvang dem til at spørge. Og også her læser mennesket resultatet, før nogen bliver kontaktet.

Minuttet før mødet

Sires byggede en opgave, der læser kalenderen, slår de mennesker op, han skal møde, og skriver et par talepunkter, inden han går ind. Den modsatte vej findes også: et udkast til opfølgningsmailen ud fra mødenoterne bagefter.

Den er den billigste at bygge af alt, artiklen nævner. Den kræver en kalender og adgang til at søge. Intet CRM-system, intet datavarehus, ingen integrationer. En virksomhed på tolv mand har allerede begge dele.

Hos jer: det er kandidaten, hvis I gerne vil se det virke, før I bygger noget større. Har I fem møder om ugen, bruger ti minutter på forberedelse hver gang, og foregår den forberedelse ens hver gang, så er regnestykket allerede gjort. Talepunkterne bliver læst af den, der skal bruge dem, et minut før de bliver brugt, og kortere bliver vejen fra udkast til menneske ikke.

Her stopper reglen med at betale sig

Så er der Alberts indbakke, som er den eneste af de fire, der ikke kan overføres.

Hans opgave kører hver time, finder hver tråd, der skal besvares, og skriver et udkast. De fem timer om dagen er, hvad arbejdet kostede ham, før han byggede den. Bagefter skriver han, at der går mindre tid med manuelt arbejde, og han sætter ikke et tal på det, så det gør jeg heller ikke. Sæt hans tal ind i regnestykket fra tidligere: hundrede aktive konti, en indbakke, der fyldes hele dagen, og hver kørsel har noget at lave.

Sæt så jeres egne ind. Fyrre konti og seks mails om dagen, der kræver et rigtigt svar. Fyrre kørsler om ugen, hvoraf de fleste kommer tomme tilbage. Problemet er hyppigheden målt mod mængden, og et andet CRM-system flytter ingenting.

Her viser reglen sin egen grænse, og en regel uden en grænse er blot en opfordring. Hvis I tager én ting med fra de fire eksempler, så er det, at hyppigheden skal vælges efter jeres mængde og ikke efter, hvad der virkede hos nogen med seks gange så mange konti.

De skrev alle tre det samme først

Og her er den sortering, der finder et mønster.

Albert skrev et dokument med de spørgsmål, der kommer igen, og svarene på dem. Det blev skrevet før noget som helst blev automatiseret, og den opgave, der kører hver time, starter hver eneste gang med at tjekke, om dokumentet stadig er retvisende.

Sires skrev omkring 4.300 linjer kode og afprøvede flere hundrede udgaver af den instruktion, programmet arbejder efter. Han byggede desuden et tonetjek, der skelner mellem, om han skriver til en kunde eller til en kollega, og testede det på sine egne vrede mails.

Ward lagde sine instruktioner i GitHub med versionsstyring, og han arkiverer hver udsendelse.

Tre mennesker, tre helt forskellige tekniske opsætninger, fjorten forskellige starttidspunkter og det samme fundament under alle tre: noget skrevet, der siger, hvad et godt svar er. Den del tog tid. Det faste tidspunkt ovenpå tog en eftermiddag.

Et dokument bliver tegnet først, og derefter starter en tilbagevendende opgave oven på det
Rækkefølgen er hele pointen. Dokumentet først, det faste tidspunkt bagefter.

Har I prøvet det her og fået middelmådige udkast tilbage, sad problemet et andet sted end i modellen og i det faste tidspunkt. I havde ikke skrevet ned, hvordan et godt svar ser ud. En model, der ikke har fået det at vide, gætter sig til jeres tonefald ud fra ingenting, og gættet bliver et gennemsnit.

Det tredje tal i regnestykket vejer derfor tungest. Hvor stor en del der er ens hver gang, afgør, om der overhovedet er et dokument at skrive. En virksomhed på ti mand har langt mindre gentagelse i kalenderen end Albert, og omtrent lige så meget gentagelse i indholdet: de samme otte spørgsmål fra interesserede, de samme tre indvendinger, den samme velkomstmail. Dokumentet lever af gentagelse i indholdet. Det faste tidspunkt lever af gentagelse i kalenderen. To forskellige spørgsmål, og de fleste små virksomheder består det første og dumper det andet. Automatisering af arbejdsgange med AI står og falder med den rækkefølge.

Prisen ligger samme sted. 4.300 linjer og flere hundrede gennemskrivninger er ikke en weekend. Sires havde ingen kodeerfaring, hvilket er den opmuntrende halvdel. Han sad også i den virksomhed, der laver modellen, med deres datavarehus og deres interne adgange, hvilket er den anden halvdel. Jeg har en interesse i, at I tror, det kan lade sig gøre, for det er interne AI-værktøjer til danske virksomheder, jeg lever af at bygge. Indvendingen står her alligevel, fordi den er rigtig. Hvis I vil vide, hvad det koster at få bygget noget af det her, har jeg for nylig skrevet om, hvad en AI-konsulent koster.

Læg til sidst mærke til, hvem der byggede. En sælger uden kodeerfaring, en marketingmedarbejder med versionsstyring og en business development rep, der satte en opgave til at køre hver time. I ingen af de tre tilfælde var det it-afdelingen, og det siger mere om, hvad der skal til, end nogen af timetallene gør.

Regn jeres egen uge igennem

Her er værktøjet. Tag en uge, jeres egen, og skriv de øjeblikke ned, der kommer igen. Sæt de to tal på, som I selv kan skaffe, og et skøn på det tredje.

Gang dem sammen, og hold resultatet op mod den pris for opsætningen, afsnittet ovenfor beskriver. Jeg sætter ikke en grænse for jer. Jeg har ikke et tal, der ville holde for andre end mig selv, og et opfundet tal ville være værre end ingenting.

En uge i en virksomhed på tyve medarbejdere skrevet ud som en tabel med gentagne øjeblikke, antal gange om ugen, minutter hver gang og hvor stor en del der er ens
En uge regnet igennem for en virksomhed på tyve. Sæt jeres egne tal ind, og læg selv grænsen.

To ting trækker en streg, uanset hvor godt regnestykket ser ud.

Resultatet går til en kunde, uden at nogen har læst det først. Ingen af de fjorten arbejdsgange gør det. Hos alle tre læser og sender mennesket, og det er den ene detalje, der er ens fra ende til anden.

Der bliver optaget et menneske, eller resultatet er en bedømmelse af en navngiven medarbejder. Alberts sidste opgave giver karakter for hans egne salgssamtaler ud fra optagelser og ender med et bestået eller ikke bestået. I en dansk virksomhed er det en personalebeslutning og en drøftelse med medarbejderne, længe før det er et valg af værktøj. Hvad loven kræver, ved jeg ikke, og de tre kilder siger heller ikke noget om det. Beslutningen skal bare træffes bevidst, frem for at komme som et biprodukt af, at regnestykket så pænt ud.

Så er der det ene faste tidspunkt, der betaler sig uanset jeres størrelse, og som ingen af de tre kilder nævner. Alberts timeopgave starter med at tjekke, om dokumentet stadig passer. Hvem der gør det samme i en virksomhed uden en maskine til opgaven, står der ingen steder. Et dokument, der ikke er blevet opdateret, er værre end intet dokument, fordi alt nedenunder nu gentager sidste kvartals svar med fuld overbevisning.

Sæt derfor det faste tidspunkt på dokumentet. Det er det ene, der betaler sig hos jer, uanset hvad de andre tal viser.

Hvis I vil have hjælp til det. Som AI-konsulent i København sætter jeg AI-agenter op for danske virksomheder: agenter, der gør arbejdet, går i gang på et fast tidspunkt eller på en begivenhed, og altid har et menneske for enden. En AI-implementering, der starter med værktøjet, ender næsten altid med at skrive dokumentet bagefter alligevel.

Jeg begynder med dokumentet og regnestykket, længe før der bliver valgt værktøj, fordi det er den rækkefølge, der afgør, om resten holder. En virksomhed med tyve til to hundrede ansatte har sjældent gentagelse nok i kalenderen til at kopiere Anthropics tidsplaner, og næsten altid gentagelse nok i indholdet til at det første dokument betaler sig. Det er AI uden at erstatte medarbejdere: den, der lavede arbejdet før, bestemmer stadig, hvad der går ud.

Vil I have jeres egen uge regnet igennem, kan I skrive til mig eller læse, hvordan jeg bygger interne AI-værktøjer.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Det øjeblik, der gentager sig oftest, og hvor mest af indholdet er ens hver gang. Gang antal gange om ugen med minutter hver gang, og hold det op mod, hvor stor en del der er identisk. De to første tal afgør, om et fast tidspunkt betaler sig, og det tredje afgør, om der er et dokument at skrive først.

Længere end det faste tidspunkt antyder. Jared Sires hos Anthropic byggede sit på omkring 4.300 linjer kode og flere hundrede gennemskrivninger af instruktionen. Selve det at sætte noget til at køre hver mandag tager en eftermiddag, og forarbejdet med at beskrive, hvad et godt resultat er, er det, der tager tid.

Den kan skrive udkastet. I alle fjorten arbejdsgange fra Anthropic læser, retter og sender et menneske, og ingen af dem sender noget ud af huset af sig selv. Det er den mest oplagte linje at strege ud på jeres egen liste.

Skriv en uge ned, find det øjeblik, der gentager sig med mest ensartet indhold, og skriv dokumentet, der beskriver et godt svar, før I sætter noget til at køre. Dokumentet afgør kvaliteten. Det faste tidspunkt ovenpå er den nemme del.

Ja. Værktøjslisten er den mindst overførbare del af de tre historier. De brugte Salesforce, Gong, Apollo og et internt datavarehus, men det, der bar arbejdet, var et skrevet dokument, og det kan ligge i en delt mappe.

I alle tre tilfælde hos Anthropic byggede den, der selv havde opgaven, og ingen af dem sad i it-afdelingen. Den, der sidder i arbejdet, er også den eneste, der kan se, hvornår udkastet er godt nok.

Den, der sidder i arbejdet, bygger som regel den første selv. Alle tre eksempler her er bygget af sælgere og marketingfolk uden en it-afdeling i ryggen. Skal der bygges flere, eller skal det gå hurtigere, sætter jeg som AI-konsulent agenterne op og skriver dokumentet sammen med jer, og jeg begynder med regnestykket, så I kan se, om det betaler sig, før der bliver bygget noget.

Kilder

Alle tal om tidsforbrug, antal konti og antal linjer kode er Anthropics egne tal om deres egne medarbejdere.

Sådan blev denne artikel til

Artiklen er skrevet af Claude på min anvisning og redigeret af mig. Fordelingen nedenfor er regnet på det færdige arbejde.

Fordelingen af arbejdet mellem Claude og Kim Olsen vist som en delt bjælke med procenter og faser
Fordelingen af arbejdet på denne artikel.

Få nye essays på mail.

Cirka to gange om måneden. Samme stemme. Ingen listeudlejning, ingen retargeting.

Tilmeld dig Brinviks journal. Afmeld når som helst. Se vores privatlivspolitik.

Beskyttet af Cloudflare Turnstile. Ingen challenge, ingen CAPTCHA. Brinvik deler aldrig din adresse.